agriturismo toscana

Vi ville prøve noget andet

Vi ville prøve noget andet

Vi har i rigtig mange år taget på de nærmest obligatoriske all-inclusive ferier til forskellige steder sydpå, og jeg m indrømme, at de efterhånden hang mig ud af halsen. Alting er meget internationalt, hvilket egentlig betyder, at det ikke er noget som helst overhovedet. Værelserne ligner hinanden, maden er jævn og kedelig, der er en pool. Nogle gange var jeg lidt i tvivl om, hvilket land jeg var i. Heldigvis bliver børnene ældre, og de mister også interessen i den slags ferier og vil gerne prøve noget andet. Så det fandt vi i Italien.

Ro, lækker mad, sol og oplevelser

Det er de ord, der bedst beskriver de oplevelser, vi havde, da vi prøvede agriturismo toscana. Det er livet langt ude på landet i Toscana. Du har din egen bolig, hvor du sover og er dig selv, men alt andet er fælles. Du spiser sammen med dine værter, og du deltager i de daglige gerninger. Som for mig var en øjenåbner, hvad angår landbrug. Der var så meget, jeg ikke vidste, og der var derfor så meget, jeg lærte.

For eksempel skal du bruge bestemte faconer af pasta til forskellige typer af retter. Det er et spørgsmål om, hvilken sovs det er til. Jeg har altid ment, at de lange og skruerne generelt dækkede alle mine behov, men jeg kan godt se, jeg skal udvide min horisont i køkkenet. Der er desuden mange af de retter, de lavede, som jeg gerne vil prøve at gøre dem kunsten efter.

Jeg lærte heldigvis, hvordan man laver en rigtig god pasta fra bunden af. Hvordan dejen skal føles, og hvordan den skal behandles. Så nu skal jeg i gang med min pastamaskine herhjemme, så mine retter rent faktisk bliver autentiske og italienske, for de skal smage som dem, husmor lavede. Så vil hun være stolt af mig.