Tapeteksperten

Pryd din bolig med smukke og velvalgte tapeter

Når det kommer til boligindretning og -dekoration er det langt fra alle, der medregner valg af tapet som en faktor, der kan være med til at skabe enormt meget liv og stemning i et givent rum. Ofte tillægges tapetet ikke stor betydning, da mange blot ser det som det blanke lærred, resten af rummet skal bygges op på baggrund af. Tapetet har dog i de seneste år fået et comeback, selvom endnu ikke alle har fået øjnene op for det potentiale og de mange muligheder, som tapetet repræsenterer i boligindretningsprocessen.

For der er nemlig utroligt mange muligheder for kreativ udfoldelse og eksperimenterende leg med form og farver i tapeter, som kan hjælpe med at lade din bolig tage sig bedst muligt ud. Vælger man at bevæge sig væk fra det blanke, hvide udtryk, er det kun fantasien, der sætter grænser. Kolde eller varme farver; abstrakte eller konkrete mønstre; grafisk og kantet eller blødt og udflydende; træ, sten, beton eller savsmuld; alt sammen er det med til at skabe forskellige og ganske unikke stemninger. 

Når netop kun fantasien sætter grænser, kan det være rart at få konkret vejledning i forhold til, hvilke former for tapet der passer til hvilke rum alt efter, hvilket form for hjem man ønsker at skabe. For så snart man er modig nok til at bevæge sig væk fra det lyse standardudtryk og over i mere udtryksfulde tapeter, er det endnu mere vigtigt, at man træffer det rigtige valg; udtryksfulde tapeter har evnen til at dominere et rum, hvis ikke man har balancen mellem indretning og tapet for øje og dermed kommer til at træffe et forkert valg. 

Der findes et væld af forums og blogs på nettet med inspiration til boligen, som netop kan være gode at læse i denne situation. Der findes endda blogs, der specificerer sig indenfor valg af det helt rette tapet. Her kan man læse om, hvad de forskellige typer af tapeter udtrykker, og derigennem få inspiration til at træffe det rette valg til ens egen bolig. Der er endda eksempler på specifikke tapeter, og hvordan de benyttes i et givent rum – og her kan man let komme til at forelske sig i de mange smukke mønstre og farver. Uanset, om man allerede har styr på det udtryk, man ønsker at opnå, men blot leder efter det helt rigtige tapet, eller om man er på ganske bar bund og mangler inspiration til hele rum, er her fantastiske opdagelser at gøre til boligen.