Ikke kategoriseret

Inspiration: 3 klassiske sofaer til dit familiehjem

Inspiration: 3 klassiske sofaer til dit familiehjem

Mange af os bruger hjemmet som stedet, hvor familie og venner mødes, hvor tiden benyttes på hyggeligste vis, og hvor gode og dårlige nyheder kommer frem. Således er hjemmet vor livs omdrejningspunkt for de fleste af os, hvilket også betyder, at mange gør meget ud af indretningen indenfor. Det er nemlig en forlængelse af os selv, af vores familie og af de værdier og tanker, som vi individuelt bærer rundt på.

 

Alt dette kan lyde ganske filosofisk, men overvej lige, om ikke det passer meget godt. Det er faktisk sådan, at ting som vores hjem, bilvalg og tøjstil er den tætteste indikator på, hvem vi er som personer. Derfor afspejler hjemmet også noget unikt, fordi hele familien bor her. Hvad afspejler dit hjem? Og hvor i rummene kan man se det? Svaret på dette spørgsmål findes ofte der, hvor vi bruger mest tid. Det er for mange familier sofa-området i stuen, hvor fjernsyn, bøger og leg ofte finder sted. Men hvilken sofa passer bedst ind i din stue? Og til din familie? Det kommer vi med tre bud på her. Ligeledes kan du finde inspiration på denne blog fra NiceHome, hvor der er fokus på møbler til hjemmet, og hvad disse gør for dit hjem.

 

U-sofaen: Til den store, kærlige familie

Hvis I har en familie, hvor familietiden oftest er inde i stuen, så har I med god sandsynlighed en kultur for at være samlet der. Det er typisk danske familier, og det er da også her, vores kærlighed til hinanden opstår – ligesom at det også er her, hygge har sine rødder. For tv-tid, læsetid, iPad-tid og legetid foregår oftest i stuen, og derfor er det vigtigt at have en sofa, som passer til denne måde at bruge stuen på. Her kunne en u-sofa være oplagt, da den altid rummer plads til én person mere. Disse er ofte store, er i stand til at fokusere alle mod fjernsynet, ligesom at den også kan agere legeplads for familiens mindste. Med andre ord er u-sofaen det oplagte valg til familien, som bruger stue og sofa til lidt af hvert.

 

Få gavn af en sovesofa

En anden klassisk sofa, som også ofte appellerer til familier med unge mennesker, er sovesofaen – eller i det mindste en sofa med den egenskab, at den kan foldes ud som seng. Disse gør ofte gavn rigtig mange steder, ligesom at den også er populær på unge menneskers værelser, fordi disse ofte er mindre end stuer, men stadig kræver både sofa og seng. Vær dog ikke i tvivl om, at sovesofaer ikke nødvendigvis er store og klodsede – tværtimod så findes der efterhånden rigtig mange flotte sovesofaer, og disse bliver også i stigende grad populære i almindelige stuer. Er bedsteforældrene på besøg, eller er der sleep-over, så er der nemlig altid sengepladser nok med en sovesofa.

 

Sofasættet med en 2- og 3-personers

En sidste klassiker, som mange tyr til, er sofasættet med en 2-personers og en 3-personers. Dette sæt udfylder stuen på en måde, som en enkel u-sofa ikke gør, men ofte er det nu indretningen og opdelingen af stuen, som afgør, hvad der fungerer bedst. Det gode ved sådan et sæt er, at der altid kan ligge 2 – og altid kan sidde mange flere. Med andre ord er der plads til mange i sofaområdet med denne løsning, ligesom at det også er muligt at flade ud og ligge på langs.